DoubleClick må stramme privacy policy

MediaWatch

Advokater fra ti amerikanske stater har i 2½ år undersøgt DoubleClicks praksis med indsamling af personlige oplysninger om brugernes adfærd, når de surfer på Internettet, skriver USAToday.

Den internationale virksomhed, som distribuerer annoncer til for eksempel internetsider, har plantet de såkaldte cookies på brugernes computere, der kunne spore maskinens trafik på nettet.

I en pressemeddelelse oplyser DoubleClick derfor, at man vil indføre nye regler for åbenhed, dataopbevaring og databrug.

Aftalen indebærer blandt andet, at virksomheden skal foranstalte en privacy-policy, der giver brugerne adgang til at gøre sig bekendte med deres onlineprofil. Samtidig skal DoubleClick betale 450.000 dollar (3,4 millioner kroner) for de undersøgelser, der er pågået.

Advokater mener ifølge USAToday, at aftalen kan dæmme op for de mudrede forretningsmetoder inden for onlinereklamer og advarer andre bureauer, som ønsker at undgå lignende undersøgelser.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu