Newsbooster i venteposition

MediaWatch

Newsbooster vil afvente den såkaldte 'justifikation', hvor der åbnes op for at danske- og internationale teknologivirksomheder kan intervenere i sagen, der skal føres ved højere instans i København.

"Hvis Newsbooster.com havde kæret fogedrettens afgørelse, ville det ikke være muligt for vores kollegaer i branchen at træde ind som aktiv part i justifikations-sagen", skriver Newsbooster i en meddelelse.

Newsbooster.com mener at dommen er forkert, fordi tjenesten defineres som en nyhedstjeneste og ikke en søgemaskine. Sagen vedrører derfor ikke kun Newsbooster.com, men alle virksomheder på Internettet der udvikler søgeteknologi, skriver Newsbooster.

- Newsbooster.com er ikke, og vil ikke acceptere, at blive betragtet som en almindelig nyhedstjeneste i konkurrence med de Danske Dagblade, siger Nicolai Lassen, redaktør, Newsbooster.com.

Newsbooster.com driver sin danske tjeneste videre, blot uden de 20 dagblade som sagen vedrører.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu