Tormod: TDC en god partner for Telenor

MediaWatch

For et år siden var Telenor på vej til at købe sig ind i TDC, men nordmændene kunne ikke blive enige med TDC-ejeren SBC, og trak sig derfor fra samtalerne.

Nu peger Tormod Hermansen, der for nylig trådte af som koncernchef, igen på TDC som ny, nordisk partner til Telenor.

- TDC er blevet en spændende aktør. De har betydelige internationale operationer, og selskabet er positioneret på en måde, der gør det interessant - også for Telenor, siger Hermansen ifølge Dagens Næringsliv.

Tidligere har den svenske erhvervsminister Björn Rosengren talt varmt for, at det fusionerede Telia/Sonera inddrager TDC i fusionen. Den tanke har koncernchef Henning Dyremose ikke været helt afvisende overfor.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu