Netcentralen klar med kø til .eu

MediaWatch

Alt tyder på, at tildelingen af .eu sker på samme måde som det bl.a. var tilfældet for .info og .biz. Det vil sige efter først-til-mølle-princippet, oplyser Netcentralen.

Dog vil virksomheder højst sandsynligt, på et senere tidspunkt, få mulighed for præregistrering af firmanavn og trademarks via en såkaldt 'sunrise periode'.

Under alle omstændigheder kræver det en køoptagelse på domænet. Netcentralen har valgt at lade køoptagelsen være gratis, da der stadig er en lille usikkerhed om den endelige procedure.

- Vi har valgt selv at betale de omkostninger der er forbundet med indsendelse af køoptagelser. Det ville vi ikke gøre, hvis ikke vi havde en meget klar opfattelse af hvordan .eu bliver tildelt, siger salgsdirektør Nikolaj Borge fra selskabet.

Fra i morgen tirsdag kan man læse mere om .eu-domænet på Netcentralen.dk eller eudomaener.dk.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu