Tele2 i økonomisk bedring

MediaWatch

Tele2 lyser ifølge nyhedsbureauet Direkt op i en tid hvor televerdenen ellers ikke har haft det store at glæde sig over. Selskabet kommer således ud af maj med et driftsresultat på knap 275 millioner kroner - en forbedring på 158 millioner kroner i forhold til i fjor.

Fremgangen tilskrives især de forbedrede markedsforhold i Centraleuropa, hvor lande som Holland og Tyskland har åbnet op for at Tele2 kan tilbyde lokalsamtaler.

Ifølge Tele2's topchef, Lars-Johan Jarnheimer, viser tallene for maj, at selskabet er på rette kurs og fortsætter den positive udvikling, som har været tydelig de seneste måneder.

Analytikerne er meget tilfredse med resultatet, men finder det samtidig skuffende, at omsætningen i Tele2 ikke blev øget med mere end 1,6 milliarder kroner.

Tele2 har idag knap 16 millioner europæiske kunder.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu