Røre om tyske telelov

MediaWatch

Loven betyder, at de tyske teleselskaber skal lagre alle oplysninger om kundernes internetbrug i længere perioder.

Myndighederne skal kunne se alle sms'er og e-mails samt adressen på samtlige de internetsider, kunden har besøgt.

Loven støder på stærk modstand fra borgerretsgrupper, der taler om overvågningssamfund og tankepoliti.

Det har også vakt anstød, at politi og sikkerhedsmyndigheder selv skal regulere adgangen til internet-oplysninger, og at der ikke kræves dommerkendelse.

De tyske teleselskaber, som får milliardudgifter, når de skal udbygge deres lagerkapacitet, har også protesteret.

Loven er næsten sikker på vedtagelse i det tyske forbundsråd, men den skal også igennem Bundestag, hvor den kommer til behandling i juni. Indenrigsminister Otto Schily har gjort klart, at han ønsker betydelige stramninger af datovervågningen i Tyskland.

Også i EU er der stramninger på vej, men den nye tyske telelov er mere vidtgående, end hvad der tegner sig på EU-niveau.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu