Eterra foretager nye nedskæringer

MediaWatch

Ifølge Dagens Næringsliv bliver Eterra Norge skåret med 37 stillinger, og dermed når det samlede antal nedskæringer for Sverige og Norge op på 107 medarbejdere.

Steinar Sønsteby, Eterras topchef, ønsker ikke at kommentere forlydender om at salgsnedgangen på det norske it-marked i løbet af første kvartal beløber sig til mellem 20 og 25 procent uden udsigt til bedring i andet kvartal.

Til gengæld vil han ikke udelukke, at der kan blive tale om nye justeringer i fremtiden.

Merkantildata har ifølge Finansavisen også problemer i konsulentselskabet, Ementor, hvor utilfredshed blandt medarbejderne skulle have ført til mellem 20 og 50 frivillige opsigelser for ganske nyligt.

Arne A. Jensen, koncernchef i Merkantildata, har tidligere meldt ud, at selskabet vil nå et positivt driftsresultat i 2002.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu