Telmore: WebSvar er et hit

MediaWatch

Kunderne tilvælger WebSvar, blandt andet fordi de kan aflytte deres mobiltelefonsvarer uden at betale minuttakst. Via nettet hentes beskederne ind på en computer.

- Vi er konstant på jagt efter tjenester og services, som vores kunder efterspørger. WebSvar og lignende services er præcis, hvad kunderne vil have som overbygning på det abonnementsfri Telmore-koncept, hedder det i en pressemeddelelse fra selskabet.

Mobilanalytikervirksomheden Netplan har testet WebSvar i en periode og mener, at tjenesten er et tiltrængt tilbud til markedet.

- Løsningen er formodentlig den absolut billigste måde at tømme sin mobilsvarer på. Tjenesten koster - i den mindste version - 15 kroner om måneden.

Så hvis man bruger mere end 12 minutter om måneden med at tømme telefonsvareren via mobiltelefonen, så er der god grund til at hoppe over på løsningen, - siger teleanalytiker Torben Rune fra Netplan.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu