Gratis leksikon til Internettet

MediaWatch

Det er Lexicom.dk, der er skabt af en gruppe frivillige iværksættere. Ideen er at fastholde hele Internettets grundtanke: at formidle struktureret viden, der er gratis. Det skriver Netavisen Infopaq.

Ifølge redaktør Morten Jensen vil man kombinere det traditionelle leksikon med udvalgte links til websites af høj kvalitet og faglig relevans.

- Vi har koncentreret os om at optimere brugergrænseflade, administrations-del og SQL databasen, så strukturen nu er på plads.

Vi har allerede mere end 6.000 ord, og der kommer nye til hver eneste dag,- siger Morten Jensen, der forventer, at der inden årets udgang vil være 35.000 ord på Lexicom.dk.

Lexicom.dk opbygges ved, at brugerne selv kan oprette nye ordforklaringer og knytte artikler eller billeder til allerede eksisterende ord.

- Inden offentliggørelse bliver informationerne dog valideret af vores redaktion.

Informationerne vil derfor afspejle den nyeste viden og være skrevet af folk, der interesserer sig for emnerne,- forklarer Morten Jensen.

Folkene bag sitet er dog pionerer, der udfører arbejdet i deres fritid.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu