Det mobile internets redningsmænd

MediaWatch

Det mener det svenske analysebureau Mobile Metrix, der sammen med britiske BWCS har udgivet rapporten "The Saviour of 3G". Rapporten har set på næsten 3.000 leverandører af indhold og applikationer til det mobile internet.

Mobile Metrix udpeger de 125 selskaber, der efter alt at dømme vil være markedsledende med udviklingen af tjenester, som brugerne finder nyttige eller underholdende.

Fremtidens tjenester står og falder med deres evne til at imødekomme forbrugernes behov. Der er ikke nogle oplagte killer-applikationer, men derimod en række killer-karakteristika, siger Mobile Metrix.

Det er således ikke - som mange har forudsagt - spil og gaming, der skal trække brugere over på det mobile internet, men derimod tjenester, der fokuserer på bl.a. kommunikation, sikkerhed og kontrol.

I toppen af de 125 selskaber er japanske Cybird, britiske Digital Bridges og iTouch, Ludigames fra Frankrig, finske ZED samt InfoSpace, Mforma og Disney-koncernen fra USA. Danske End2End samt Worldzap fra Schweiz er med i top ti som "up-and-coming".

Læs mere i Mediawatch nr. 3, 2002, der udkommer i dag.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu