DR Sporten går til kamp på Internettet

MediaWatch

Ifølge DR har det redesignede www.dr.dk/sporten været godt to måneder undervejs, og fra fredag den 15. marts vil man gå til kamp om de sportsinteresserede internetbrugere.

Det sker blandt andet ved at tilbyde et væld af sportshistorier, resultater sekund for sekund samt eksklusivt materiale i lyd og billeder.

Blandt det ekslusive materiale findes en såkaldt "fodbold-maskine", der giver brugeren mulighed for at tage en nostalgisk tur gennem nogle af fodboldens mest mindeværdige minutter helt tilbage fra 1889 og frem til idag.

Historien fortælles i eksklusive billeder fra DR's arkiv kom-bineret med faktabokse og relevante links. Og det bliver derfor muligt at se eller gense historiske højdepunkter, som Danmarks storsejr over Uruguay ved VM i Mexico 1986 eller EM-finalen mod Tyskland i 1992.

Et andet hovedområde på sitet bliver håndbolden, hvor der blandt andet meget andet vil være en håndboldskole ledet af kvindelandsholdsspiller Rikke Hørlykke samt træner i GOG Bent Nygaard.

Formel 1 området på www.dr.dk/sporten beretter om sidste nyt inden for fartens verden, i form af relevante tabeller og stillinger krydret med kommentarer og anekdoter fra racerkører Jan Magnussen og DR-Sportens Claus Borre.

Sitet vil endvidere beskæftige sig med en lang række af nyheder og resultater inden for sportens verden, og opdateringen sker helt ned til samme sekund, som de skabes.

Ifølge Peter Nørrelund, redaktionschef på DR Sporten, er det redesignede site et resultat af samlingen af radio, tv, online samt tekst-tv.

Og han lover at det første DR Sportens journalister vil give sig i kast med, når de vender hjem med en ny historie, er at bearbejde den til Internettet.

Første derefter går historien videre til radio og tv for til slut at ende på www.dr.dk/sporten med billeder, lyd og relevant baggrundsmateriale.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu