2001 ringe salgsår for telebranchen

MediaWatch

Gartner Dataquest anser, ifølge Berlingske Tidende, den generelle økonomiske afmatning for at være den eneste forklaring på faldet, som blev på hele 3 procent i forhold til 2000.

Værst gik det ud over svenske Ericsson, som oplevede et fald i salget på 35 procent, mens koreanske Samsung i den modsatte ende af spektret oplevede en salgsfremgang på 37 procent.

Markedslederen finske Nokia oplevede en stigning på 10,5 procent og nåede dermed en markedsandel på knap 36 procent. På de efterfølgende pladser kommer Motorola, Siemens, Samsung og slutteligt Ericsson.

Teleanalytiker John Strand fra Strand Consult er ikke overrasket over nedgangen i salget, som ifølge ham blandt andet skyldes forudbetalte taletidskort og faldende rabatter.

Strand er dog overbevist om at markedet vil rette sig i 2002, især i kraft af en betydelig vækst i Asien.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu