Tele2 klar med bredbånd

MediaWatch

Selskabets kunder får derfor fremover mulighed for at købe bredbånd til en konkurrencedygtig pris.

Tele2 mener selv at selskabet i kraft af en samlet pakke, der omfatter bredbånd, fastnetstelefoni samt mobiltelefoni, nu er tilbage som det mest seriøse alternativ til TDC, når det gælder privatmarkedet.

Den kommende bredbåndstjeneste vil i kraft af en dækning på over 85 procent være landsdækkende, og omfatter en internetforbindelse med hastigheder fra 256 kbit op til 2 Mbit.

Tjenesten kommer med en række tilvalg af forskellige sikkerhedsprodukter.

Administrerende direktør i Tele2, Niclas Palmstierna, siger, at det ikke har været en hemmelighed, at man har stillet sig meget kritisk til de vilkår, der hidtil har været udbudt på bredbånd i Danmark.

Han mener dog at selskabet har opnået en tilfredsstillende aftale, som sikrer en attraktiv bredbåndstjeneste for både kunder og selskabet selv.

Den nye tjeneste ventes klar til august, men allerede nu kan kunderne forhåndstilmelde sig på Tele2's hjemmeside, www.tele2.dk.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu