Hollywood vil have fat i ProSieben

MediaWatch

Ifølge Financial Times anses det børnoterede selskab for at være den økonomisk trængte tyske mediegruppe Kirch's mest værdifulde aktiv. Kirch har idag kontrollen over selskabet i kraft af en aktieandel på 52,5 procent.

Kirchs nuværende finansielle situation har dog fået film-studierne til at vejre morgenluft.

Vurderingen går i øjeblikket på, at den tyske mediegruppe ikke vil være istand til at klare de økonomiske forpligtelser uden at sælge kronjuvelen ProSiebenSAT1 fra.

Ingen af de amerikanske filmstudier har ønsket at kommen-tere sagen, men både AOL Time Warner samt Viacom har efter sigende gransket ProSiebenSAT1 for ganske nyligt.

Også Disney, som blandt andet har andel i dele af RTL-gruppens aktiver, menes at være interesseret.

Kirch afviser kategorisk et frasalg af kronjuvelen og selskabets største kreditorer har heller ikke forlangt at man skiller sig af med aktivet.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu