NTL udfordrer BT på bredbånd

MediaWatch

BTs seneste udmelding om at halvere prisen på bredbånds-abonnementet får nu NTL til at gå til modangreb ved at love brugerne Storbritanniens hurtigste bredbåndsservice. Sel-skabet forventer at være klar med den nye service allerede den 1. april. Det skriver Financial Times.

Steven Carter, direktør for NTL, offentliggjorde selskabets planer på Financial Times' New Media and Broadcasting konference i London og sagde i den forbindelse, at målet var at tilbyde kunderne internetadgang med en hastighed på 1 MB - det dobbelte af dagens hastigheder.

NTLs udmelding kommer i kølvandet på et lignende udspil fra konkurrenten Telewest, som i sidste uge offentliggjorde, at selskabet i den nærmeste fremtid ville tilbyde brugerne internetadgang med hastigheder på 1 MB.

Begge kabeloperatører har dermed svaret tilbage på BTs prisdumping og administrerende direktør for Telewest, Adam Singer, udtaler i den forbindelse bramfrit og fortrøstningsfuldt:

- Vi vil med glæde fortsætte med at øge hastigheden og lege fuldkontakt cyber-chicken med BT. Spillet drejer sig om hastighed og BT vil finde svært ved at tilbyde mere end 2 MB via ADSL. Vi vinder -.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu