Dansk software ændrer 3D på nettet

MediaWatch

Softwaren henvender sig primært til de virksomheder, som benytter visualisering i forbindelse med salg, markedsføring, produktudvikling, brugervejledning samt e-learning, hedder det i en pressemeddelelse.

Virksomhederne får i kraft af softwaren, som er en tilføjelse til de populære 3D-programmer, 3D Studio Max samt Autodesk Viz, mulighed for nemt og hurtigt at visualisere interaktive 3D-modeller samt animation på Internettet.

Blandt mulighederne kan nævnes, at brugeren kan bevæge sig rundt i modellen i real time, produkter med interaktivitet såsom mobiltelefoner nemt kan vises frem samt at brugeren kan interagere med 3D-modeller og afprøve produkter direkte på Internettet.

Softwaren har været under udvikling i tre år, og ifølge TurnTool har interessen været overvældende.

Interesserede kan ved selvsyn afprøve den nye software, samt læse mere om produktet på virksomhedens hjemmeside www.turntool.com

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu