SMS-spas mod Tony Blair

MediaWatch

CNN rapporterer at tusindvis af briter uden at være klar over det, har forsøgt at komme i kontakt med selveste premierministeren.

Telefonstormen er blevet skabt via en SMS med teksten " ring til Tony på dette nummer" og har betydet, at Tony Blairs hovedkvarter, 10 Downing Street, ganske enkelt har været ved at drukne i opkald.

Alene i den forgangne uge var 80 procent af de indkomne samtaler til 10 Downing Street fra ganske almindelige briter, som uforvarende fulgte sms-opfordringen og ringede til Tony.

10 Downing Street har nu oprettet et særligt nødnummer samt sat telefonsvarer på det oprindelige nummer, blandt andet for at skåne landets premierminister for flere "folkelige" opkald.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu