Canal Digital størst på digitalt tv

MediaWatch

Antallet af nye kunder steg alene i fjerde kvartal med 85,000, og samlet set distribuerer selskabet idag underholdnings- og tv-tjenester til knap 680,000 digitale husstande i Norden.

- Tv-seerne i Norden har virkelig fået øjnene op for, at Canal Digital har det bedste programudbud og de mest attraktive tv-kanaler.

Det er de 300,000 nye digitale kunder i 2001 et tydeligt bevis på, - siger administrerende direktør i Canal Digital, Terje Tandberg.

Canal Digital kalder selv 2001 for det mest ekspansive år, og alene i Danmark øgede selskabet sin volumen med over 100 procent.

Markedsvæksten gælder hele Norden og især på de to hovedmarkeder i Sverige og Norge var der ifølge selskabet en kraftig fremgang i kundeantallet.

Canal Digital ønsker af konkurrencehensyn ikke at oplyse de specifikke tal.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu