Nokia, Ericsson del af Mobilcom-strid

MediaWatch

De to nordiske selskaber har givet Mobilcom (delvist ejet af France Telecom) kreditløfter på op imod 1,4 milliarder euro sammenlagt, hvoraf Nokia står for de 1,1 milliader euro. Tilbagebetalingen af dette beløb er nu i fare for at blive udsat. Det skriver Dagens Næringsliv på baggrund af flere sam-stemmende kilder.

I efteråret meddelte Mobilcom at hovedparten af lånet, svarende til én milliard euro, var blevet brugt, men på grund af den eventuelle tvist med France Telecom er der nu mulighed for at tilbagebetalingen trækker i langdrag.

Nokia og Ericsson fastholder at selskaberne vil holde sig til de indgåede kontrakter, mens Mobilcom gør det klart, at en eventuel retssag vil kunne forsinke tilbagebetalingen.

France Telecom ønsker ikke at garantere for de lån, som de to nordiske selskaber har givet tyske Mobilcom.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu