Forvokset dansk public service-andel

MediaWatch

I Danmark er public service-andelen steget fra 67 procent i 1999 til 68 procent i 2001. I Norge og Finland ligger public service-andelen på hhv. 41 og 43 procent i 2001. Det er en fremgang i Norge på et par procent siden 1999, og i Finland er det en fastholdelse af status quo.

Det viser en ny undersøgelse, som SVT, Sveriges Television, har lavet. På SVTs hjemmemarked er seernes tilslutning til public service-tilbuddene faldet relativt markant fra 47 procent i 1999 til 42 procent sidste år. I Island er andelen faldet fra 45 til 42 procent.

Siden 1995 har de svenske ps-kanaler tabt hele 10 procent i seertilslutning. I Danmark er de tilsvarende tal beskedne to procent, oplyser TV 2 i sit Medienyt.

Tallene viser, at Danmark adskiller sig markant fra de øvrige nordiske lande, når det gælder public service-stationernes andel af tv-seningen. Hvis én af de to offentlige danske stationer blev privatiseret, ville den danske public service-andel lægge sig på samme niveau som de øvrige nordiske lande.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu