Telia anker påbud fra PTS

MediaWatch

PTS har tidligere i år pålagt Telia at sænke samtrafiksafgiften i GSM-nettet til 0,92 svenske kroner per 1. marts 2002.

Den beslutning har Telia idag, torsdag, anket til den svenske landsret, og samtidig bedt om en suspendering af afgørelsen.

Baggrunden for anken er, ifølge Telia, at man ikke deler PTS' opfattelse af hvordan samtrafiksafgiften skal beregnes.

Telia har tidligere anket beslutningen til såvel lands- som appelretten i Sverige, men det er endnu ikke blevet afgjort, hvordan beregningen skal foretages.

Samtrafiksprisen er den pris teleoperatørerne opkræver fra de andre operatører, når de bruger hinandens netværk.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu