Nokia fortsætter Microsoft-korstog

MediaWatch

Nokia lader nu andre selskaber få glæde af sine teknologiske fortrin. Teknologien, det drejer sig om, er bl.a. det udstyr, der findes i basestationer til mobiltelefoni.

Teknologierne bliver også tilgængelige for Nokias konkurrenter indenfor netværksudstyr, skriver Nokia i en meddelelse i forbindelse med 3GSM-messen i Cannes.

Årsagen til det gavmilde træk fra verdens største mobilproducent er, at Nokia vil sætte fart på udviklingen inden for mobiltelefoni.

- Åbenhed vil medvirke til at forbedre forsknings- og udviklingseffektivitet, og hjælpe hele industrien med at kunne tilbyde forbrugere og erhvervskunder nye mobile tjenester på den mest omkostningseffektive måde

I en meddelelse tidligere på ugen offentliggjorde Nokia - sammen med sin partner, Texas Instruments - planer om at tilbyde mobiltelefonproducenter et komplet software-sæt til at fremstille internet-forberedte mobiltelefoner.

Dette træk kommer, fordi Nokia ønsker at afskære Microsoft fra at trænge ind på mobilmarkedet. Microsoft meddelte ligeledes tidligere på ugen, at man vil tilbyde mobiltelefonproducenter et software-sæt, der gør det muligt at fremstille nye "smartphones".

Nokia fortsætter således sit korstog mod Microsofts dominans, og meddeler i den forbindelse, at flere partnere er ved at tilslutte sig Open Mobile Architecture (ODA).

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu