Netratings og Jupiter dropper fusion

MediaWatch

Allerede i efteråret annoncerede NetRatings, at man ville købe konkurrenten Jupiter MMXI i en handel til 71,2 millioner dollar. Praktisk ville fusionen bl.a. betyde, at to målemetoder for online-eksponering ville blive reduceret til én.

Men de amerikanske myndigheder stikker nu en kæp i hjulet på planerne. Konkurrencemyndighederne er bl.a. stærkt imod en lånemodel, der indgik i den samlede aftale.

Parterne har på den baggrund meddelt, at de dropper planerne om en fusion.

Samtidig forlyder det ifølge digi.no, at en anden del af aftalen, hvor NetRatings skulle overtage hele ACNielsen eRatings.com fra ACNielsen, også er usikker på at blive gennemført.

Netratings ejer i dag 19,9 procent af aktierne i det fælles selskab og skulle erhverve de resterende 80,1 procent fra ACNielsen for 16,4 millioner dollar.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu