Aftalen gør det muligt for medlemmer af "Club Nokia" at få adgang til en mængde filmindhold fra Universal Studios. Det kan f.eks. dreje sig om screen savers, ringetoner, tekst- og billedbeskeder samt multimedie- og spilindhold.
Blandt de film, der kan konverteres til mobilindhold, nævner Universal Studios Jurassic Park, Grinchen og Tilbage til fremtiden. Men filmselskabet vil naturligvis også promovere nye film og tv-tiltag, når de kommer.
Aftalen gælder alle klubmedlemmer i Australien samt 23 lande i Europa. I løbet af 2002 kommer USA og Asien med.