Franske mobiler i centralregister

MediaWatch

Orange, SFR og Boygues Télécom vil oprette en fælles database for de IMEI-numre, som mobiltelefonerne signaliserer ved hver samtale, skriver dagens Nyheter. Herefter kan telefonerne spores. De kan også sættes ud af funktion fra centralt hold.

Formålet med den fælles database er først og fremmest at dæmme op for de mange tyverier af mobiltelefoner.

De tre franske mobilselskaber planlægger også et samarbejde om fælles sms-tjenester med nyheder, spil og opinionsundersøgelser.

Talsmænd fra Orange, SFR og Boygues Télécom fastholder, at samarbejdet ikke vil virke konkurrencebegrænsende. Der er ingen planer for en fælles prispolitik.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu