Vivendi køber italienske Stream

MediaWatch

Planen - som har været i støbeskeen i månedsvis - er, at News Corporation køber Telecom Italias 50 procents andel i Stream. Derefter følger salget til Vivendi. Vivendi planlægger at slå Stream sammen med kabel-selskabet Telepiu, skriver FT.com.

Købet mangler dog stadig godkendelse fra de italienske myndigheder, som har udtrykt bekymring over, at to af verdens største mediekoncerner sætter sig på det italienske marked for betalings-tv.

Den bekymring håber Vivendi at imødegå, ved at selskabet nu køber News Corporation helt ud af markedet.

Aftalen markerer afslutningen på måneders rivalisering mellem News Corporation og Vivendi - en rivalisering, der har kostet begge selskaber mange penge.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu