Razorfish har fået styr på tabet

MediaWatch

Selskabet formåede at overleve den verdensomspændende dot.com-død, men har siden da kun eksisteret som en skygge af sig selv. Det skriver Financial Times.

Razorfish synes dog at være i bedring og meddeler, at nettotabet i fjerde kvartal blev på 6,98 millioner dollar svarende til 7 cents per aktie.

I modsætning til samme resultat sidste år er der tale om en fremgang på 96 procent, da sidste års nettotab blev på 158 millioner dollar svarende til 1,62 dollar per aktie.

Det mindskede tab er opnået trods et markant fald i fjerde kvartals-indtjeningen på 72 procent fra 50,1 millioner dollar i fjor til 13,8 millioner i indeværende år.

Selskabet forventer at indtjeningen vil falde yderligere til et niveau mellem 10,5 og 11,5 millioner dollar i løbet af det kommende kvartal.

Razorfish har i modsætning til tidligere tiders storhed idag 275 medarbejdere fordelt på blot 5 afdelinger i USA.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu