Max 250 kroner for bredbånd

MediaWatch

Telias koncernchef Marianne Nivert meddelte for nylig, at prisen for en bredbåndsopkobling bør være væsentligt højere end den er nu. 600 svenske kroner var Niverts bud på en fornuftig pris.

Men prisforhøjelser i den størrelsesorden vil næppe vække genklang hos kunderne. Syv ud af 10 internetbrugere mener således, at 250 kroner er det maksimale, de vil betale for en hurtig opkobling, skriver Vision.

Undersøgelsen - som Netsurvey har lavet - viser også, at kun 14 procent af brugerne er villige til at betale mere end 250 kroner.

Der er imidlertid stor interesse for at få bredbånd. 70 procent af de, som ikke har bredbånd i dag, siger, at de er blevet mere interesserede det seneste år.

- Det bliver meget svært for bredbåndsleverandørerne at øge penetrationen, hvis de forhøjer bredbåndsafgiften. Det er vanvittigt at tro, at privatpersoner er villige til at betale over 600 kroner om måneden, siger Peter Bolinder fra Netsurvey.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu