Dyrere Internet for privatkunder

MediaWatch

TDC hævede prisen ved årsskiftet, mens Telia Stofa er klar til at følge trop og varsler prisforhøjelser på 50 procent for bredbånd over kabel-tv. Ifølge administrerende direktør i Tiscali, Peter Bredgaard, er der ingen tvivl om, at priserne stadig er for lave. Det skriver Jyllands-Posten.
Markedsdirektør Martin Lippert, TDC Internet, fastslår, at man følger markedet.

De tre konkurrenter på privatmarkedet, CyberCity, Tiscali og TDC Internet, ser alle ud til at ville gå med op i pris, hvis en af de andre rykker.

Det kan selskaberne gøre uden den store konkurrence, da Orange, Sonofon og Telia ikke sælger bredbånd til private.
Administrerende direktør Søren Støvring-Hallsson, Telia Networks, siger, at selskabet kun går ind på privatmarkedet, hvis omkostningerne kan hentes hjem.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu