eBay i rekordhumør

MediaWatch

Resultatet overgik forventningerne, og blev samtidig det 13. kvartal i træk med overskud siden eBays børsnotering tilbage i 1998. Det netop afsluttede kvartal var samtidig det første, hvor selskabets internationale operationer gav overskud, skriver Financial Times.

Administrerende direktør i eBay, Meg Whitman, siger, at resultatet i 4. kvartal markerede et flot punktum på et fremragende år rent indtjeningsmæssigt. Samtidig mente Whitman at resultatet underbyggede selskabets langsigtede strategi.

eBay kom ud af kvartalet med en nettoindtjening på 25,9 millioner dollar svarende til 9 cents per aktie, hvilket er identisk med resultatet i fjor.

Gældende for første halvdel af 2002 forventer selskabet at nå en indtjening i størrelsesordenen 490 til 510 millioner dollar, og dermed fortsætte opturen. Men analytikere forholder sig tvivlende overfor selskabets positive udmelding.

Den overvejende holdning er at eBay ikke kan fortsætte de positive resultater i en evighed, og især vækstraten såes der nu tvivl om.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu