Styrelse forstår ikke sms-gebyr
Selskaberne har indført et gebyr på 20 øre for at modtage en besked og sende den videre til kunden. Den ekstra udgift har fået internetselskaberne til at lukke for sms'er, skriver Børsen.
Konkurrencestyrelsen har fået en række henvendelser vedrørende gebyret og vil nu have en redegørelse fra mobilselskaberne for at forstå årsagen.
Sonofon var først til at annoncere gebyret og koncerndirektør i Sonofon, Allan Koch, ser ikke noget mærkeligt i det.
Det er blevet misbrugt på Internettet, at sms er gratis, men det er der nu sat en stopper for, siger han.