Marconi i milliard-frasalg

MediaWatch

Selskabet har netop gennemført en stor del af sit frasalgs-program ved at sælge divisionen Data Systems til det amerikanske konglomerat Danaher Corporate. Salget ind-bringer Marconi i omegnen af 3,3 milliarder kroner, skriver Financial Times.

Handlen er den anden på blot én måned mellem de to selskaber. Senest har det amerikanske konglomerat, den 20. december, købt en del af Marconi's ikke-kerneaktiviteter for godt 2,7 milliarder kroner.

Analytikere vurderer at købsprisen for Data Systems er fair, taget i betragtning af, at Marconi's forhandlingsposition er så dårlig som den er i øjeblikket.

Selvsamme analytikere mener også, at Marconi er kommet et godt stykke vej i forsøget på at genskabe markedets tiltro til selskabet.

Marconi lovede sine aktionærer tilbage i september sidste år, at selskabet ville nedbringe den enorme gæld på knap 53 milliarder kroner til et niveau mellem 32,5 milliarder og 38,5 milliarder kroner via frasalget af ikke-kerneaktiviteter.

Med den seneste handel har selskabet nu solgt aktiviteter for 15,5 milliarder kroner, og planlægger endvidere at skille sig af med endnu en ikke-kerneaktivitet i form af en 70 procents andel i Easynet.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu