Canal+ trækker Telenor i retten

MediaWatch

De to selskaber blev i juni enige om handlen, der omfatter halvdelen af aktiekapitalen i Canal Digital. Handlen indebærer også en langsigtet distributionsaftale, som sikrer Canal+'s tv-kanaler på Canal Digitals norske platform DTH, skriver Nettavisen.

Det norske Konkurransetilsynet har godkendt handlen den 14. december, men Telenor vil alligevel ikke betale for aktierne i Canal Digital før EU-Kommisionen har godkendt distributions-aftalen.

Vicebestyrelsesformand i Canal+, Marc André Feffer, stiller sig uforstående overfor Telenors beslutning, som han mener er et brud på en juridisk bindende aftale.
Ifølge Feffer har der på intet tidspunkt været tale om at EU-Kommisionen skulle godkende distributionsaftalen før Telenor ville være forpligtet betale for aktierne.

Han fastholder derfor, at man vil gå rettens vej hvis Telenor ikke betaler inden 31. december.

Telenors koncerndirektør, Stig Eide Sivertsen, er uenig med udlægningen fra Canal+'s side, og er overrasket over at selskabet vil gå rettens vej.

Han understreger dog at man er klar til at møde Canal+ i en eventuel retssag.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu