Icon går sammen med Lost Boys

MediaWatch

Det nyfusionerede selskab får en stærk kundeportefølje med flere store europæiske, amerikanske og multinationale firmaer. Blandt dem er Pirelli, Telefonica, Audi/Volkswagen, Orange, Novartis, Unilever og Siemens Medical.

Icon Medialab/Lost Boys vil indtil videre fortsætte aktiviteterne under de respektive navne, indtil man har fundet en fælles, fremtidig branding-strategi.

Omsætningen i tredje kvartal for det fusionerede selskab var på 33 millioner euro. Ved slutningen af indeværende år har selskabet 1500 ansatte og opererer i 16 lande.

Selskabet vil være særligt stærke i Sverige, Holland, Spanien, USA og Tyskland, lyder det i en pressemeddelelse.

- Icon Medialabs geografiske rækkevidde, deres kundebase og deres tekniske og konsulentmæssige kapacitet passer stærkt til vores selskab, siger Michiel Mol, chef hos Lost Boys.

Mol er i forvejen storaktionær i Icon Medialab via ejerskabet af hollandske Red Valley. Nu slår han selskaberne sammen.

Fusionen er samtidig en kapitaltilførsel til det kriseplagede Icon Medialab, idet Red Valley ifølge DI.se udsteder et lån til det fusionerede selskab på 165 millioner svenske kroner.

Fusionen vil fremover have hovedkvarter i Amsterdam, og Icon-chefen Rens Buchwald vil blive midlertidig direktør.

Selskabet vil stadig være opført på Stockholm-børsens O-liste, hvor aktien i går steg med 21,8 procent.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu