Canal Digital-opkøb godkendt

MediaWatch

- Der er en del begrænsninger i konkurrencen på markedet, men de er ikke et direkte resultat af opkøbet, siger sektionschef i Konkurransetilsynet Asbjørn Englund til Kampanje.no.

Til grund for sin afgørelse har tilsynet lagt, at Telenor er etableret i flere distributionsmarkeder: Tv-markedet, kabel-tv-markedet og indholdsmarkedet. Samlet set, kan dette forhold begrænse konkurrencen.

- Men denne situation er ikke blevet væsentligt forværret af købet af Canal Digital, siger Englund.

Tilsynet har før sin afgørelse haft møder med konkurrenter som Viasat, UPC, Schibsted samt Telenor selv. En del kritiske bemærkninger er faldet, men de har ikke været knyttet til selve opkøbet, siger Konkurransetilsynet.

Telenor købte i sommer de resterende 50 procent af Canal Digital af Canal + for 2,4 milliarder norske kroner. Telenor mangler stadig en godkendelse fra EUs konkurrencemyndigheder.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu