Vivendi køber tv i USA for milliarder

MediaWatch

Købet er det fjerde, Vivendi har foretaget i USA, siden selskabet fusionerede med Seagram (som ejer Universal Studios og Universal Music).

Ifølge Financial Times kommer handlen med USA Networks i stand ved, at Vivendi bytter sin 43-procent ejerandel i USA Networks med kontrollen over to kabel-tv-netværk, som når ud til 160 millioner husholdninger i USA.

Vivendi lægger derudover næsten fire milliarder dollar i kontanter, aktier og obligationer. Som bonus får Vivendis Jean-Marie Messier kontrollen over tv-produktionsselskabet Studios USA.

USA Networks Barry Diller bliver med handlen chef for Vivendis film- og tv-forretning. Han fortsætter samtidig som chef for den resterende del af USA Networks, der nu primært beskæftiger sig med interaktiv home shopping og internet.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu