Yahoo byder på HotJobs.com
Yahoo vil ifølge FT.com betale 436 millioner dollar for job-portalen i et forsøg på at sikre sig indtægter, der kommer fra andre kilder end annoncering.
I juni bød TMP Worldwide at betale 460 millioner dollar for HotJobs.com. Betalingen skulle falde i TMP-aktier. Men de er siden faldet i værdi, så tilbuddet nu kun er 366 millioner dollar værd.
Hovedkonkurrenten er netop Monster.com, som har flere end 14 millioner CV'er liggende online. Yahoo har selv to millioner, mens fem millioner har lagt et CV på HotJobs-siden.
Trafikken på HotJob.com er vokset mere end 266 procent i dette år.