TDC omstrukturerer i topledelsen

MediaWatch

Selskabet meddeler at koncerndirektionen vil have det over-ordnede koncernansvar, og rette fokus mod TDC Gruppens strategiske og finansielle opgaver. Ledelsen i de individuelle forretningsenheder vil fokusere på deres respektive operationelle opgaver.

Medlemmerne af koncerndirektionen bliver administrerende direktør og koncernchef Henning Dyremose, koncernfinans-direktør Hans Munk Nielsen samt James Wilson, koncerndirektør med ansvar for forretningsudvikling.

Den nye ledelsesstruktur vil sikre en klar ansvarsfordeling, styrke sammenhængen mellem TDC forretningsenhederne og optimere resultaterne. Medlemmerne af koncerndirektionen er bestyrelsesmedlemmer i de individuelle forretningsenheder.

Ændringen betyder at Peder Ø. Andreasen og Henning Vest fremover vil koncentrere sig om de respektive forretnings-områder som administrerende direktører i hen-holdsvis TDC Tele Danmark og TDC Mobile International.

Henning Dyremose siger at ændringen i koncernledelsen sker for at sikre en fortsættelse af den positive udvikling, TDC har haft siden restruktureringen i efteråret 2000.

Den nye struktur træder i kraft fra 1. januar 2002.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu