Danske virksomheder samarbejder om UMS

MediaWatch

De to virksomheder skriver i en fælles pressemeddelelse, at man i første omgang er blevet enige om et samarbejde, der dækker udviklingen af fire forskellige servicepakker. Pakkerne forventes udbudt til knap 4000 virksomheder i starten af det nye år.

Servicepakkerne varierer fra at henvende sig til den "ikke så krævende kunde", som tilbydes en slags avanceret telefon-svarer med web-adgang, til en pakke der indeholder telefon-beskeder sendt som e-mails, blacklistning af telefon og e-mailbeskeder direkte integreret i virksomhedens eksisterende e-mailsystem.

Hertil kommer en automatisk telefonsvarerfunktion.

De enkelte servicepakker bygger på UM teknologi, der betegnes som et meget bredt begreb, men helt overordnet handler om at samle forskellige typer beskeder - for eksempel telefonbeskeder, email og fax - et centralt sted og samtidig sikre ubesværet adgang til alle typer beskeder via telefon eller Internet.

Sifira er en af de første virksomheder i Europa, der tilbyder Unified Messaging som en hosted og flat-rate service over for fastnettelefoni- og mobiloperatører samt internetleverandører.

Link Telecom er et datterselskab af BlueTel-koncernen, og er prmært rettet mod det danske erhvervsliv.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu