HP/Compaq fusionen i fare

MediaWatch

Uenigheden betyder at den store HP-investor, David og Lucile Packard fonden, som ejer 10 procent af HP-aktierne har besluttet at modarbejde sammenlægningen. Fonden har taget en foreløbig beslutning om at sige nej. Det skriver Reuters.

Dermed er samtlige børn af de to HP-grundlæggere, Bill Hewlett og David Packard, imod fusionen. Tilsammen ejer de 18 procent af HP-aktierne, og det kan blive et stort problem for parterne bag sammenlægningen.

HP og Compaq har meddelt, at de er skuffede over fondens beslutning. I de kommende uger vil de to selskaber lancere en kampagne for at overbevise andre investorer om, at de skal sige ja til fusionen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu