Amerikansk reklamenedgang stoppet

MediaWatch

Den positive udmelding kommer fra topledelserne i nogle af USA's førende reklamebureaer, som netop har været samlet til den årlige Media Week i New York, skriver Propaganda.

Ifølge Robert J. Coen, vicepræsident i McCann Gruppen, vil der i det kommende år ske en vækstmæssig fremgang på to til tre procent, hvilket omregnet svarer til omkring 2000 milliarder kroner.

Coen bakkes op af John Perriss fra Zenith, som også forventer en moderat fremgang i væksten i 2002. På verdensplan forventer Perriss en vækst omkring en procent. I år er reklameinvesteringerne totalt set faldet med omkring tre procent.

Begge tror på at blandt andet Vinter OL i Salt Lake City, USA, vil bidrage til fremgangen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu