Danmark/Sverige har billigst telefoni

MediaWatch

EU-Kommisionen slår i sin seneste rapport fast, at Sverige målt på såvel fastnets- som mobiltelefonipriser er det billigste land i EU mens Portugal er det dyreste, skriver Dagens Industri.

Danmark indtager andenpladsen og målt i kroner og ører var den gennemsnitlige udgift per indbygger sidste år på knap 6.600 kroner. Sverige var en smule billigere med knap 6.400 kroner. Gennemsnittet for hele EU lå sidste år på godt 5.600 kroner.

Baggrunden for at befolkningerne i Danmark og Sverige alligevel bruger flest penge på telekom skyldes ifølge EU-Kommisionen det høje forbrug af IT. I de lande hvor tele-priserne er højest er forbruget af IT samtidig lavest og vice versa.

Danmark og Sverige topper listen over det flittigste IT-forbrug i EU.

EU's IT-kommisær Erkki Liikanen siger at den øgede kon-kurrence i de seneste år har bidraget til et fald i telepriserne, men han er utilfreds med den manglende konkurrence på den sidste del ud til slutbrugeren.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu