Regeringen vil øge mediemangfoldighed

MediaWatch

Selvstændige medier udgør en uundværlig del af det demokratiske samfund. Regeringen vil derfor tilrettelægge en mediepolitik, der bygger på informations- og ytringsfrihed, på mangfoldighed og på alsidighed.

Det gælder kendte trykte og elektroniske medieformer, og det gælder nye medier som følge af ny teknologi.

Regeringen ønsker at bidrage til, at befolkningens medieønsker og -behov tilgodeses. Dette forudsætter reelle valgmuligheder både inden for de enkelte former for medier samt mediegrupperne imellem.

Regeringen ønsker en flerhed af medier på det elektroniske område. Der skal tillige være en reel, ligeværdig konkurrence på nyheds-, informations- og debatområdet, som er afgørende for demokratiet. Også radio- og tv-stationer skal kunne udvikles i takt med de teknologiske muligheder.

Dagbladene har en særlig betydning for den demokratiske debat. Forudsætningen er en flerhed af dagblade, som kan udvikles i takt med de teknologiske muligheder.

Regeringen vil for at fremme flerheden samt udbredelsen af dagblade søge at videreføre de nuværende ordninger for moms på bladsalg, for distribution via postvæsenet og for Dagbladenes Finansieringsinstitut.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu