Redningsplan for det digitale sendenet

MediaWatch

Komiteen præsenterede i går tirsdag sine resultater for den svenske kulturminister Marita Ulvskog. Udover at sænke licensen og arbejde for fælles standarder, foreslår komiteen at det analoge sendenet skal lukkes senest 2007. Det skriver Vision.

Samtidig foreslår komiteen, at en ekstern aktør skal gives en særlig tilladelse i sendenettet. Tanken er at denne aktør skal garantere udbudet ved at videresende tv-kanaler, som derfor ikke behøver have egne tilladelser.
- På denne måde slipper vi for situationer, som den tidligere i år, hvor TV3 pludselig stoppede sine sendinger, siger et medlem af komiteen.

Komiteen vil også ændre det nuværende såkaldte sendelandsprincip til et modtagerlandsprincip. I dag kan kanaler som sender uden fra Sverige omgå den svenske reklamelovgivning.

Med et modtagerlandsprincip vil alle selskaber behandles lige i Sverige, fastslår komiteen. Ændringen er dog afhængig af godkendelse fra EU.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu