Vitaminic lukker i Danmark

MediaWatch

Der er simpelthen ikke nok penge at tjene både i Danmark og Sverige, hvor brugerne ikke, i forventet omfang, har benyttet muligheden for at downloade lovlige MP3'ere med musik fra udvalgte kunstnere.

Derfor har den nordiske direktør for Vitaminic, Janne Lundqvist, besluttet at lukke afdelingen i Danmark.

Danskerne kommer dog ikke til at gå glip af en dansk Vitaminic-side, for alle udenlandske nyheder vil blive redigeret til dansk i Sverige, siger Janne Lundquist til Computerworld Online.

Blandt de fyrede danske medarbejdere er den tidligere administrerende direktør for Boxman, Flemming Toft, der er forstående overfor Vitaminics prioritering.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu