Baltikum godt med inden for IT og tele

MediaWatch

Peep Aaviksoo, administrerende direktør for Estlands største mobilselskab, EMT, bragte på konferencen den vante opfattelse af Baltikum som en ulandszone på telekomområdet til skamme, skriver Børsen.
Faktum er at 47 procent af indbyggerne i Estland har mobiltelefon, mens 35 procent har adgang til Internettet.

Estland, der er nabo til Nokias hjemland, Finland, er for eksempel langt fremme med indførslen af elektroniske borgerkort.
Den baltiske region leverer iøvrigt vækstrater på markedet for IT og telekom, der ligger langt over hvad det øvrige Europa kan præstere.

En af verdens største leverandører af chip-kort til for eksempel GSM-telefoner, Orga, med nordisk hovedsæde i København, har for nylig åbnet kontor i Litauen og forventer vækstrater på op imod 40 procent.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu