SBC regnskab på det jævne

MediaWatch

SBC kommer ud af kvartalet med en omsætningen på 13,5 milliarder dollar, hvilket er 0,1 milliard bedre end samme resultat sidste år. Nettoindtjeningen faldt derimod fra 3 milliarder dollar i fjor svarende til en indtjening på 88 cent per aktie til 2,1 milliarder år svarende til 61 cent per aktie.

TDC får sammen med blandt andet Belgacom,Telmex og Bell Canada positive anmærkninger med på vejen af moderselskabet.

SBC noterer sig, at de internationale selskaber har vist god fremgang i forbindelse med udrulningen af højhastigheds-forbindelser til kunderne.

Det fremgår også af regnskabet at TDC i september fik tildelt en af de danske UMTS licenser, og dermed træder ind i rækken af SBC-finansierede selskaber, som har budt på de nye licenser.

Edward E. Whitacre Jr., bestyrelsesformand og administrerende direktør for SBC, oplyser, at de forværrede markedsvilkår og den globale økonomiske nedgang betyder, at selskabet må skære ned.

Whitacre siger at omkostningerne i 2002 vil blive reduceret med 20 procent, mens adskillige tusinde stillinger samtidig vil blive nedlagt.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu