Spray sælger ud til Egmont

MediaWatch

Sprays magasin, Darling, vil fremover høre under Egmont-koncernen, som dermed opfylder endnu en del af sin svenske strategi, der går på at vokse successivt i Sverige, skriver Vision.

Såvel Darling som internetradion Spraydio blev tidligere i år sat til salg af Spray i forbindelse med nedskæringerne i selskabets organisation.

Dengang troede Darlings chefredaktør Marie Birde, at mediehuset Hachette ville blive den nye ejer, men magasinets indgående kendskab til Internettet fik Egmont til at reagere.

- Vi kan gøre god brug af et magasin med attitude og kundskaber, som vi ikke selv er i besiddelse af, i dette tilfælde Internettet, således Reinhold Lennebo administrerende direktør for Egmont Sverige.

Egmont ønsker ikke at oplyse købsprisen for Darling, men magasinet formodes at være forholdsvist billigt, eftersom lønsomheden længehar været lav.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu