MetroXpress klager over Urban

MediaWatch

Konkurrencen mellem de to nye gratisaviser i København blev mandag til en decideret kamp om annoncekunder, da MetroXpress indklagede Berlingske Tidendes Urban til Konkurrencestyrelsen.

Ifølge MetroXpress er det urimeligt, at Urban tilbyder annoncører rabatter, hvis de samtidig reklamerer i andre af Berlingske-koncernens medier.

Konkurrencestyrelsen oplyser, at anmeldelsen angår misbrug af dominerende stilling, og sagen behandles derfor som en hastesag. I første omgang får Berlingske Tidende dog mulighed for at udtale sig.

Det er ikke første gang, Konkurrencestyrelsen skal tage stilling til sager, hvor medier konkurrerer på annoncerabatter.

Tidligere er TV 2 indklaget for misbrug af dominerende stilling ved salg af tv-reklamer.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu