BBC snart klar med nye kanaler

MediaWatch

- Det er gode nyheder for vores lyttere og seere og vi vil nu gå i gang med at implementere vores planer, siger BBCs generalsekretær Greg Dyke ifølge en pressemeddelelse.

BBC er dog skuffede over, at myndighederne har afvist forslaget om BBC3. Kanalen skulle have unge som målgruppe, men myndighederne mente ikke, at forslaget var tilstrækkeligt gennemarbejdet. BBC ser nu på forslaget igen.

Blandt de nye tv-kanaler er BBC 4, der skal erstatte BBC Knowledge. Kanalen bliver en videnskanal med dokumentarudsendelser og faktaprogrammer som det basale indhold. Kanalen vil have et globalt tilsnit, oplyser BBC. Desuden planlægger BBC to nye tv-kanaler til børnene.

De nye radiokanaler er Network X, Network Y og Network Z - hver med deres egen distinkte profil. Asian Network vil sende asiatisk-orienteret stof på bade engelsk og forskellige asiatiske sprog, mens Five Live Sports Extra vil sende store sportsbegivenheder live, når der ikke er plads på BBCs øvrige kanaler.

I forbindelse med sidste års aftale om licensen i Storbritannien fik BBC forøget sine bevillinger særligt med henblik på at udvikle interaktive og digitale tjenester.

Som følge af krisen i kølvandet på terroraktionen i USA har BBC i øvrigt besluttet at udvide sin nyhedsdækning i Afghanistan samt flere andre lande i regionen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu